onsdag den 26. maj 2021

Joy Division


En helt særlig måde at spille elbas blev opfundet af Peter Hook fra Joy Division/New Order. På videoen nederst kan man se ham spille hooked til tre sange. Her hører du også den Chorus effekt (svømmende lyd), han er kendt for. 

Jeg har valgt at vise tonerne til den mest kendte af sangene: Love Will Tear Us Apart. 



onsdag den 14. april 2021

Dorisk skala - fra mol til dur

 Måske genkender du disse akkordsymboler efter hinanden: Em7 - A7 ? 

Rigtig mange sange bruger netop denne akkordbevægelse:E-mol til A-dur, fordi den ligger godt for guitar og elbas. Et eksempel er sangen Good Times af CHIC. Basgangen starter med at spille hele rækken af toner i skalaen E-mol dorisk. 

 Det er en svær basgang, men den bliver nem at huske, hvis man allerede kender den Doriske skala. At kende skalaer gør det også nemmere at flytte basgange til en ny toneart. Det hedder at "transponere".

Når vi transponerer til andre tonearter bliver det f.eks. Gm7 - C7 eller Fm7 - Bb7

 

I de to videoer herunder viser jeg hvordan E-Dorisk skala viser skiftet E-mol til A-dur. Bagefter viser jeg hvordan det ser ud når vi flytter til andre tonearter.

 
 
Dorisk fra løs streng: E, A og D-mol

 
Dorisk uden start på løs streng: A, G, F, Eb, Db og B-mol

torsdag den 4. marts 2021

Metronom - er det sjovt?

En metronom App kan man installere på mobilen. Det er enkelt og gratis og det kan blive et stærkt øveredskab for bassister. Herunder viser jeg to bud på hvorfor metronomer er fede:

Til melodispil holder metronomen perioden for dig. Det er især nyttigt, når man skal lære en melodi der går i 3/4. Her spiller jeg "Det er hvidt derude" i A-mol.


 

Til Grooves kan du øve din evne til at ligge præcist. Vi er vandt til at spille med puls i foden, men metronomen udfordrer os yderligere, som en medspiller vi skal følge. Her spiller jeg "Knock on wood" i A-dur.



Ved øvning af hurtige funkgrooves kan man starte med et langsommere tempo, hvor metronomen er sat til 1/8 - altså dobbelt så hurtigt som pulsen (1/4). 




onsdag den 30. september 2020

Bossa Bas

Bossanova er en langsom og blød musikstil fra Brasilien. Rytmerne er hentet fra samba, men instrumenter og stemningen læner sig mere op af jazzmusik fra USA. En af de stadigt mest populære jazzindspilninger er med den amerikanske tenorsaxofonist Stan Getz, der indspiller med brasilianske musikere og sangskrivere. Pladen hedder Getz/Gilberto og er fra 1964. En brasiliansk superstjerne er sangeren Elis Regina, som også er værd at tjekke ud.

I Bossanova spiller grundtoner og kvinter, men hold øje med b5-akkorderne. Her ændres bastonerne, fordi man så spiller en formindsket kvint, som er en halv tone lavere.

På videoen viser jeg både bas og melodi. Jeg starter med de første 8 takter. Husk - der er ro på - Bossa går langsomt :)






onsdag den 9. september 2020

Sir Duke

Stevie Wonder kom frem i 60'ernes USA via pladeselskabet Motown. I Motowns lydstudie er der på dette tidspunkt en fast musikgruppe, der sammen det vi kender som "motown-lyden". Særlig stilskabende er bassisten James Jamerson. Bandet får tilnavnet "The Funk Brothers". Der er klip på Youtube om dem - de er fra filmen "Standing in the shadows of Motown".
 
Stevie er blind, men det holder ham ikke tilbage. Han har en stor appetit på musikken. Som ung knægt hænger han ud ved Motown-studiet og lærer efterhånden både elbas, trommer og klaver af de rutinerede session musikere.
 
Stevie har haft en lang karriere med mange hits og han spiller stadig. En af hans mest kendte sange hedder Sir Duke. Den var noget af en udfordring for bassisten. Lyt til sangen og se mig spille baslinierne i langsommere tempo.

God fornøjelse - og husk at starte langsomt :)
 
 

 


tirsdag den 30. juni 2020

Dans musikken

Jeg har samlet en håndfuld video-klip fra Youtube, som viser hvordan bassister danser musikken. 

At være i bevægelse med hele kroppen til musik er en superfed følelse. Mange (inklusive mig selv) kan være generte over at danse og flagre med arme og ben. Det hele bliver lidt nemmere, når man står med et instrument. 

Kroppen hjælper en til at få en solid puls, men den kommunikerer også følelserne i musikken. I det første klip begynder Will Lee at danse samtidig med at Robbenford starter sin guitarsolo. Han viser at: “nu begynder legen”. 

I det næste klip ser vi starten af en Koinonia koncert for stort publikum Abe Laboriel bruger sin krop til at vise groovet/dirigere bandet, men også til at kommunikere følelsen i musikken til publikum - hans glæde smitter!

Der er også musikere der sidder ned. Så er det ofte ansigtet, hovedbevægelser og skuldre der er gang i. Prøv selv at lægge mærke til hvordan du kan danse musikken :)


onsdag den 27. maj 2020

NASHVILLE akkorder #2

3 akkorders sange (I, IV og V)

Hvis du har adgang til Spotify er her en playliste med original versionerne, som er sjove at spille bas sammen med. https://open.spotify.com/playlist/18PDxQ42BNs5vOrOf1QRnq?si=OKIhF9I6SDGuZxOOZqu0og

Du kan også nørde med at opspore alternative versioner af sangene. F.eks. er der et lækkert kontrabas groove på Norah Jones’ udgave af Cold Cold Heart: https://youtu.be/G6JOXHfet40


Livet er kort (C) John Mogensen
A  // kun trommer
B  // IV   I   V   I  //
C     * blæser riff svar: / I   V `I /

I’ll Fly Away (G) Hank Williams
A  // I… IV. I. / I… I V I. // 
4 takter instr. mellemspil:  // I… /

Folsom Prison (F) Johnny Cash
A  // I… I… IV… I… V... I. ://

Cold, Cold Heart (D) Hank Williams
intro (V...I)
A  // I..V / V.. I / I.. IV. / V.. I // 



Nu også med mol akkorder (II og VI)


Oh, Lonesome me (B) Johnny Cash

A  // I.   V...   I.  /  I.   IV.   V.   I.  :/     
B  // II… II.  V.  :/

I’ll Be You Baby Tonight (F) Bob Dylan

A  // I… II... / IV. V. I...  :/     
B  // IV.  I.  II.  V*  :/

Susanne, Birgitte og Hanne (G) Otto Brandenborg
A  // I   I   I   V   / V   V   V   *I //
B  //: IV  IVmol  I  VI  / II  V   I    I  ://
                                    I IV  I  //








NASHVILLE AKKORDER - musik på romertal

Der er 7 toner i en DUR-skala. Tonenavne er lånt fra alfabetet:

A B C D E F G - A B C D osv. Det er kun de 7 toner der kører i ring. Med rødt har jeg vist en C-dur skala, som starter og slutter på tonen C. Herunder kan du se at nogle toner ligger tættere end andre:

C   D   E F   G   A   B C
      1     1     ½      1      1      1     ½ 

Fra hver tone kan man spille en akkord, som så enten bliver dur eller mol. Bygget op af C-durs toner. Akkorderne bliver således:


C-dur  D-mol  E-mol  F-dur G-dur  A-mol  B-mol(b5)

De kan også skrives med romertal:
I    -   II  -  III   -   IV  - V  - VI  - VII

Nashville i USA er en musikby, der især er kendt for country musik. Country betyder “ude på landet”, og musikken er ret enkelt bygget op. Ligesom livet på landet måske også er mere enkelt end inde i storbyen. Man kan i denne genre skrive mange sange over de samme tre akkorder: I, IV og V. Læg mærke til at det er tre durakkorder. De fire andre er mol: II, III, VI og VII.

På næste side viser jeg hvordan musikere fra Nashville hurtigt kan lære en masse nye sange. Det smarte ved at skrive romertal i stedet for akkordnavne er, at man samtidig får en forståelse af hvordan sangen er bygget op, og man vil også let kunne spille den samme sang i forskellige tonearter.

Bassisten spiller som udgangspunkt “skomager-bas”. Det er to lange toner i hver takt (halvnoder). Enten to grundtoner eller også grundtone til kvint. Nogle gange er der et rytmisk lift eller en op- eller ned-gang i bassen, som er skrevet ind.

Denne måde at skrive sange, passer også rigtigt godt til “Giro-413” musik. Det var et populært radioprogram, som dine forældre måske er vokset op med at høre. De spillede kun “Evergreens”, som betyder: Evigt grønne sange. En af de mest populære sange var: “Susanne, Birgitte og Hanne” med Otto Brandenborg, men lad os lige starte med et par nemme med kun I, IV og V dur-akkorder.

torsdag den 30. april 2020

Fransk bueteknik

Kontrabas er jo egentlig en kæmpe violin! Den er opbygget på samme måde - bare større. Den store forskel på kontrabas i forhold til de andre strygere (cello, bratsch og violin) er, at strengene er stemt i kvarter på bassen, hvor de tre andre strygeinstrumenter er stemt i kvinter.

På kontrabassen hedder strengene E, A, D, G. På celloen hedder de C, G, D, A. Dette gør det desværre lidt udfordrende for en bassist lige at gribe en cello :(

De første kontrabasser havde kun tre strenge. I dag er det i symfoni-orkestre almindeligt med fem-strengede basser, hvor man således udvider nedad til det dybe H. På nogle kontrabasser monterer man en forlængelse af gribebrættet for den dybe streng. Det er blot en anden måde at nå ned til det dybe C, som er noteret for kontrabas i f.eks. Mahlers musik.

Herunder er to videoer hvor to garvede undervisere fra henholdsvis Italien og England, viser snydekoder til Fransk Bueteknik.


onsdag den 22. april 2020

Sweets To The Sweet

Hugo Rasmussen er en dansk kontrabassist, som var et kendt ansigt i fjernsynet, da jeg var barn. Jeg nåede at møde ham i hans hjem og nørde bas sammen med ham inden han døde i 2015. Her viser jeg en blues melodi, som Hugo har skrevet. Det er en hyldest til musikeren Harry "Sweets" Edison.

Jazz-blues akkorderne er gode at kende i tonearterne C, F, Bb, Eb og G, da det er de foretrukne for blæsere. Her er tonearten G:




 

På filmstriben kan man se en dokumentar-film om Hugo og hans indflydelse på den danske jazz-scene: Link til filmstriben